Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30
Se undervisningsdage

KRAP Personcertificering er for dig, der arbejder kvalificeret med KRAP og ønsker at få et certifikat på, at du kan anvende KRAP meningsfuldt og med en særlig kvalitet i din praksis.
KRAP er efterhånden en velkendt praksismetode, der danner fundament i mange organisationer. Med en personcertificering, kan du synliggøre, at netop din praksis er båret af en særlig KRAP kvalitet.
Certificeringsmodellen er udviklet i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Rambøl Consulting og er et overordnet analyseredskab til at vurdere, i hvor høj grad du anvender KRAP på hensigtsmæssig vis og med meningsfuld kvalitet i din praksis. Modellen er udviklet ud fra nedenstående definerede kriterier:
1. Uddannelse og praksiserfaring
2. KRAPs menneskesyn
3. Anvendelse af KRAP-redskaber
4. Anvendelse af KRAP-metoden i praksis
5. Kommunikation
6. Casearbejde
Ovenstående kriterier vil du i processen arbejde dig dybere ind i.
De 5 faser i processen indebærer:
1. Opstartsmøde: Her præsenterer PsykologCentret dig for, hvad KRAP Certificeringen indebærer, og vi drøfter jeres læringsmuligheder og udviklingspotentiale i certificeringen. Du vil på dette møde også komme i en gruppe, som du vil arbejde sammen med i processen. Opstartsmødet forventes at vare ca. 2,5 time.
2. Webinar 1: Efter opstartsmøde deltager du i det første gruppemøde, som er et webinar, hvor I sammen skal gennemarbejde en case, som senere skal præsenteres i et gruppeinterview. Webinaret og gruppearbejdet forventes at tage ca. 3 timer.
3. Gruppeinterview: Efter webinar 1, deltager du med din gruppe i et gruppeinterview faciliteret af PsykologCentret. Interviewet stiller spørgsmål til jeres casearbejde og forventes at vare ca. 2 timer.
4. Webinar 2: Efter gruppeinterviewet deltager du i webinar 2, som forventes at tage 3 timer. Her er der fokus på din individuelle case samt det afsluttende individuelle interview.
5. Individuelt interview: Certificeringen afsluttes med et individuelt interview, hvor du får lov til at vise kvaliteten i dit KRAP-arbejde. Interviewet tager sit udgangspunkt i din egen case samt et refleksisonspørgsmål, du får tildelt på dagen. Der afsættes 1 time til den afsluttende prøve.
Der vil inden kurset starter komme en faktura ud,
som skal betales inden kursusstart
Alle der har deltaget min 80 % på et kursus får et kursusbevis
Hvis du er forhindret i at deltage, skal du give besked
til den der underviser på kurset