Om mig
Jeg er uddannet psykolog (Cand. Psych) fra Aalborg Universitet i 2025, og har været tilknyttet PsykologCentet siden november 2023, hvor jeg har været en del af Ungerådgivningen i Skive, samt deltaget i afholdelsen af gruppeforløb for eksamensangst. Sideløbende med min studietid har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper for voksne med medfødt døvblindhed og været i praktik som PPR-psykolog i Aalborg Kommune.
Som psykolog arbejder jeg ud fra en målsætning om at skabe et tillidsfuldt rum, som byder velkommen til alle tanker og bekymringer – uden frygt for at blive dømt. Jeg har en særlig interesse for det samarbejde, der opstår mellem terapeut og klient, og den betydning relationen har for forandring og for at terapien opleves hjælpsom.
Med afsæt i KRAP er jeg optaget af at være målrettet og sammen med klienten skabe meningsfulde og realistiske mål for det terapeutiske arbejde, hvor ressourcer anvendes som afsæt for udvikling og forandring.
Jeg trækker desuden på min erfaring fra arbejdet som pædagogmedhjælper og som praktikant i PPR, hvor jeg har opnået kendskab til menneskers udvikling, trivsel og samspil – på tværs af forskellige livssituationer og livsbetingelser.