Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Ofte stillede spørgsmål om KLAR Ledelse

Kan du ikke finde svar på det du søger? Så kontakt os gerne på 86601171 eller skriv til os på: info@klar.hzwp.tinx.dk

KLAR står for Kognitiv, Ledelse, Anerkendende og Ressourcefokuseret. KLAR Ledelse er en praksisnær ledelsesforståelse, der kombinerer kognitive principper, anerkendelse og et stærkt fokus på ressourcer. Tilgangen hjælper ledere med at skabe klarhed i samarbejde, styrke deres personlige ledelse og udvikle gode processer og trivsel i organisationen.

KLAR Ledelse henvender sig til ledere på alle niveauer – både nye og erfarne – samt til organisationer, der ønsker at styrke samarbejde, trivsel og psykologisk forståelse i hverdagen. Tilgangen bruges i både offentlige og private virksomheder og indgår i alt fra ledelsesudvikling til supervision, teamudvikling og organisatoriske processer.

Det anerkendende element betyder, at KLAR Ledelse bygger på respekt, nysgerrighed og tydelig dialog. Lederen lærer at bruge anerkendende samtaler, tydelige rammer og fokus på styrker for at skabe motivation, relationer og udvikling – uden at miste retning eller krav.

Den ressourcefokuserede del af KLAR Ledelse handler om at arbejde målrettet med det, der virker – både hos lederen, medarbejderen og i organisationen. Det betyder at fokusere på potentiale, handlemuligheder og læring frem for fejl. KLAR Ledelse bruger bl.a. måltrapper, udviklingsskemaer og konkrete værktøjer til at bryde mål ned og skabe progression.

KLAR Ledelse tilbydes som:

  • Et 7-dages ledelsesforløb, hvor deltagerne arbejder intensivt med Kognitiv, Ledelse, Anerkendende og Ressourcefokuseret praksis,

  • 1–3 dages temadage, fx om konflikthåndtering, samarbejde eller mental parathed,

  • Supervision og konsulentforløb, hvor KLAR-tilgangen bruges direkte i organisationens hverdag.

Forløbene er praksisbaserede og tager udgangspunkt i lederens egne erfaringer, med fokus på personlig ledelse, mental robusthed og konkrete værktøjer til medarbejdere, teams og organisationsudvikling.

KLAR Ledelse bygger på et solidt fagligt og praktisk fundament. Tilgangen står på mere end 20 års erfaring med KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis), som er en evidensbaseret og anerkendt metode. Samtidig er KLAR Ledelse udviklet af erfarne ledere og konsulenter, hvoraf flere er psykologuddannede og selv har mange års praktisk ledererfaring. Kombinationen af psykologisk indsigt, dokumenteret metode og reel ledelsespraksis gør KLAR Ledelse både fagligt stærk og anvendelig i hverdagen – på tværs af medarbejdere, teams og organisatoriske niveauer.

Ofte stillede spørgsmål om KLAR-skemaer

Hvad er formålet med KLAR Ledelse-skemaerne?

KLAR Ledelse-skemaerne er udviklet som praktiske refleksions- og udviklingsværktøjer, der hjælper ledere med at skabe klarhed, retning og overblik. Skemaerne bruges til at arbejde med egne reaktionsmønstre, medarbejderes udvikling, teamprocesser og organisatoriske vaner. Formålet er at støtte bedre beslutninger, stærkere dialoger og mere målrettede udviklingsforløb – både for lederen selv og for organisationen.

Skemaerne kan bruges i flere sammenhænge, fx:
– Personlig ledelse (egen refleksion, energistyring, mødeforberedelse)
– Medarbejderudvikling (MUS, sparring, mål- og motivationsarbejde)
– Teamudvikling (fælles refleksion, samarbejdsaftaler, rolleafklaring)
– Organisatoriske processer (arbejdskultur, vaner, værdier, retning)

De kan udfyldes digitalt eller printes og bruges i samtaler. Mange ledere bruger dem løbende som en del af deres faste lederpraksis.

Ja. Skemaerne er opbygget som PDF’er med dynamiske tekstfelter, der som regel kan udskrives uden problemer. Bruger du Adobe Reader, får du typisk det bedste resultat.

Ja, du må gerne bruge skemaerne internt i dit arbejde som leder, i dit team eller i organisationen. De er udviklet til praksisnær brug. Offentlig deling andre steder end PsykologCentrets platforme (KRAP.com og KLAR.dk) er dog ikke tilladt.

Du finder vores skemaer øverst på vores hjemmeside og derefter klikke på “Download KLAR skemaer”. Her kan du frit hente alle skemaerne.

Søgning